Hjem

Har du brug for at finde tilbage til dig selv i trygge og professionelle rammer? Så kontakt mig og hør om hvad du kan få hos mig. Jeg tilbyder terapi, samtaler og coaching, når livet eller arbejdet fylder for meget.

Samtaler der udvikler og forandrer

Terapi

Terapi kan foregå både individuelt, som par og som familie. Jeg sikrer en anerkendende og understøttende tilgang og ofte også en lethed fordi der er kommet et andet perspektiv på situationen. 

Coaching

Coaching er for dig, der oplever særligt behov for at få et mere balanceret arbejdsliv. Hvis du er leder kan det være coaching i forhold til at stå i det krydspres der kan være eller hjælp til at navigere i den organisatoriske setting.

Supervision og kurser

Hvis du arbejder indenfor omsorgsfeltet, f.eks. som psykolog, pædagog, lærer eller sygeplejerske, så er supervision en god investering i dig selv, så du kan holde til det på den lange bane. Supervision tilbydes både individuelt og i grupper.

HVORFOR ARBEJDE MED MIG

Samtaler der skaber helhed, mening og forbundethed

At blive hel igen

I samtaler med mig vil du opleve en tryg og anerkendende atomosfære kombineret med metoder, der udvikler og understøtter dig i at få en bedre indstilling til dig selv og måske også en oplevelse af at blive hel igen.

At finde ind til kernen af problemet

Nogle gange kan der være brug for at kigge på det, der er i ubalance og samtidig have blik på tidligere oplevelser og hændelser. Noget, der måske har lagret sig traumatisk.  At genbesøge disse i et trygt rum kan skabe en fornemmelse af mestring og du kan få en bedre fornemmelse af DIG. 


Balance igen med selvomsorg

Måske du oplever stress, angst eller andre tunge følelser. Jeg kan hjælpe dig med at genfinde en bæredygtig balance til dig selv, din sjæl og din hverdag vha strategier til egenomsorg og at være mere kærlig overfor dig selv..  

MIND BODY SOUL NATURE -

Det hele hænger sammen

20 års arbejde som psykolog har lært mig, at man ikke kan løse stress, barske livsvilkår, traumer eller psykiske lidelser kun med ord. Det kan være nødvendigt at inddrage kroppen og sjælen også. Når jeg arbejder med mennesker, der er ramt af stress, traumer eller andet, så integrerer jeg evidensbaserede teknikker til at få kroppen til at arbejde med i helingen. Derudover har jeg fokus på de dybere sjælelag, som vi i hverdagen ofte overhører. Den indre stemme, der advarer, uroen i maven. Det kan være sjælen, der banker på og beder om at blive lyttet til. Ofte kan det være nemmest at lytte til sjælen ude i naturen, for der kan vi ofte opnå mere ro og en forbundethed.

Det er derfor jeg har valgt at kalde min praksis for Soul Station, for måske er naturen vores Soul Station. Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i Soul Station. 


Mine værdier og mig som menneske

Det vigtigste for mig er at hjælpen skal give mening og gøre en forskel for den, der kommer til mig.

Jeg er  transparent i min måde at arbejde på, så jeg forklarer, hvad jeg kan få øje på og hvad jeg vurderer, der kan være godt at gøre. Da jeg har mange års erfaring og løbende har taget kurser, har jeg et bredt terapeutisk fundament, Udover en efteruddannelse i systemisk-narrativ terapi har jeg bl.a. også kurser i metakognitiv terapi, mentaliseringsbaseret tilgang, eksisentiel terapi, sorg og krise samt kropsterapi. 


Særligt når jeg arbejder med børn, unge og familier integrerer jeg leg, naturelementer og legetøj, der taler til sanserne. Det er med til at skabe nogle lettere rammer for terapien - på trods af tunge eller svære emner. Dette skaber et trygt, opløftende og helende rum, hvor familien igen kan forbinde sig til hinanden og finde mere ro, kærlighed og harmoni.



Psykolog med bred erfaring og specialistgodkendte efteruddannelser

Uddannet psykolog fra Kbh. Universitet

Jeg er uddannet psykolog, cand.psych.  på Københavns Universitet fra 2003 og autoriseret af Psykolognævnet i 2007.

Jeg har taget en 2-årig systemisk-narrativ psykoterapeutisk  uddannelse i Inpraxis. 

Mange års arbejde i det offentlige har også givet mig kompentencer i organisation og ledelse. Jeg har taget en 2-årig Organisations-psykologisk konsulent-uddannelse i CompLead i 2016.

Derudover har jeg i gang med en certificering i Mindfulness og meditation. 

Jeg har 20 års erfaring som psykolog og har arbejdet med terapi, rådgivning, supervision, sparring og organisationsudvikling, kurser og foredrag.


Ansættelser som psykolog:

2022-24 Psykolog Hillerød PPR

2021-2022 Leder af PPR Køge

2019-2021 Leder af Vejledning og Behandling, Fredensborg

2018-19 Leder af PPR, Egedal

2014-18 Psykolog Hillerød PPR

2013-14 Psykolog, CFD

2005-13 Psykolog, Allerød PPR

2004 Psykolog, PPR-Nuuk, Grønland

1003-4 Psykolog i Ilulissat, Grønland



Min egen rejse

At balancere psykologjob og det at være mor til tre vidunderlige børn, har altid været meningsfuldt men til tider også lidt hårdt. Jeg har efter mange år som psykolog lært hvor vigtigt det er for mig at tage hånd om min egen sjæl, krop og sind i en travl og hektisk hverdag. Dette gør jeg ved at meditere, være i naturen og dyrke ting, jeg elsker. Det har været nødvendigt at skabe en bedre balance i mit liv mellem at give og modtage. Jeg er taknemmelig for at jeg har lært det og vil også gerne give det videre til andre.


Priser og praktisk info

Priser for konsultation er 

1100 kr. pr 50 min.

1400 for 90 min (1,5 time)

Par eller familie 2500 kr. pr 90 min (1,5 time).

Kontakt mig på 9152 0888 for uforpligtende samtale om evt. forløb. 

ETIK, lovgivning og GDPR

Jeg er underlagt etiske regler for Nordiske psykologer samt psykologloven. Som psykolog er jeg både underlagt tavshedspligt og oplysningspligt. 

Derudover er jeg forpligtet til at lave journalnotater af samtaler, som du til en hver tid kan få indsigt i. Jeg er også forpligtet til at overholde gældende GDPR-regler. 

Alt dette kan du læse mere om her fra Dansk Psykologforening:

https://www.dp.dk/raadgivning/lovgivning/


Kontakt mig på 91520888

Samtaler der forbinder og skaber mod og handlekraft i svære tider.

Ung kvinde med angst og stress

Soulstation

Christina er omsorgsfuld, nærværende og kan virkelig få mig til at tro på at det lykkes at gå nye veje. 

Forældrepar konflikter efter svær skilsmisse

Soulstation

Hos Christina har vi fået et rum at tale sammen på en ny og mere kærlig måde. Selvom vi ikke skal være sammen har vi fået værktøjer til at lytte til hinanden og undgå konflikter. Vores børn har fået mere ro. 

Leder sygemeldt med stress

Soulstation

I samtaler med Christina føler jeg, jeg er blevet hel igen. Jeg har været stresset længe, før jeg blev sygemeldt. Men Christina har i samtalerne taget hånd om både mig som menneske og som leder. Jeg er imponeret over hvor god Christina er til også at "læse" organisationer. Det har hjulpet mig meget. Og hendes to-go-mindfulness virker.

KONTAKT OS

Kontakt mig for en samtale